Ansigtsløftningsteknik
Ansigtet i de rigtige folder.
Ansigtsmassage er ikke kun til velvære, men også en yderst effektiv måde at lære at stresse af på og give kroppen en chance for at finde balancen igen.
Udover at vores muskler i ansigtet er forbundet med kraniet, nakken og de store sener foran på halsen, findes der flere vigtige meridianer, som i ubalance kan skabe problemer i hele kroppen.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ® er en dybdevirkende massageform
det er en blid og afslappende ansigtsmassage, der løsner spændinger i ansigt, hovedbund, nakke og det øverste af skuldrene. Et komplet A.L.T forløb består af 6 individuelle behandlinger, over en periode på 2-6 måneder, der tilsammen omfatter alle 97 muskler i ansigtet, hovedbunden, halsen og det øverste af skuldrene. Der arbejdes på en bestemt del af området hver gang.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ® giver en sundere hud
huden bliver mere levende og får en sund og yngre udstråling. Elasticiteten forbedres og ansigtet bliver mere symmetrisk. Resultatet er et gladere, mere afslappet og åbnet ansigtsudtryk.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ® giver en bedre bidfunktion
nogle af de 97 muskler som der arbejdes på i A.L.T. åbner og lukker kæben og får den til at glide fra side til side, når vi tygger vores mad. Asymmetrisk overspænding af nogle muskler og underspænding af andre er en af de væsentligste årsager til, at man bider skævt, har overbid/underbid, skærer tænder og har andre bidfunktionsbesværligheder.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ® hjælper med at lindre migræne og andre former for hovedpine
der er mange former for
hovedpine, men spændinger i ansigtets og nakkens muskler kan være skyld i
hovedpine og
migræne. Ved at løsne disse muskler kan man i de fleste tilfælde lindre hovedpine/migræne.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ®
kan også løsne op for lammelser og følelsesforstyrrelser i ansigtet, behandle komplikationer efter flåtbid eller operationer samt behandle
snorken.
Ansigtet er sjælens spejl
Du kan se forskellen i dit ansigt og som det bedste af det hele føle velbehaget og letheden i hele kroppen. Ved at ændre vore fysiske spændinger i ansigtet, kan vi ændre vores følelsesmæssige tilstand.
A.L.T Ansigtsløftnings-teknik ®
er udviklet af Stanley Rosenberg, Silkeborg.