Healing
Healing er en gammel behandlingsform, som går ud på at kanalisere udefra kommende energi. At heale betyder at skabe balance og helbrede ved hjælp af universel energi, at bringe mennesket i kontakt med sin helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.
Det er ikke kun syge mennesker eller mennesker med ubalancer der kan have gavn af healing, men også raske og velfungerende mennesker kan bruge healing i forbindelse med selvudvikling. Den følelsesmæssige tilstand betyder meget for det fysiske velbefindende. Den energi der tilføres under healingen, kan også bruges til at fremme positive sider og kreative egenskaber.
Under Healing arbejder man med mennesket som helhed. Det vil sige, at man ønsker at finde den virkelige årsag til en ubalance frem for at behandle symptomet. Når et område hos en person er i ubalance, betyder det, at der er en blokering i et energifelt at energien ikke flyder frit men langsommere eller måske næsten er gået i stå.
Det kan der være både fysiske og psykiske årsager til at en blokering er opstået. Jo flere blokeringer et menneske har, jo sværere vil livet se ud for den person der har blokeringerne. Healings energien virker, hvor modtageren har brug for det og er med til at løsne op og fjerne blokeringer samt hjælper kroppen med at rense ud og blive genopladet.
Hvordan foregår en behandling:
Den der modtager healingen ligger på en briks og nyder behandlingen. Rundt omkring på hoved, krop, arme og ben anvender healeren en let berøring, hvor ved der strømmer universel energi gennem healerens hænder, til modtageren.
Det at modtage en healing opleves meget forskelligt fra person til person og fra gang til gang. Modtageren ligger på en briks og nyder behandlingen som regel til stille musik. Der er mange måder en healing kan opleves på, nogle oplever behandlingen, som en dyb afslappelse evt. med en udbredt varme og velbehag i kroppen, en følelse af at svæve, en stor ro i hele kroppen, og en oplevelse af at være helt afslappet og nogle falder simpelthen i søvn.
Hos de fleste kommer der rumlen fra maven under healingen, det er et tegn på at der bliver løst op for blokeringer i kroppen. Som reaktion på healingen oplever mange efterfølgende en udrensning af kroppen, forbigående træthed, hovedpine og lignende. Disse reaktioner aftager hurtigt og er kun et tegn på at kroppen er sat i gang.
Hvordan kan Healing hjælpe:
Healing virker afslappende og genopretter kroppens balance.
Healing giver indre ro og velvære.
Healing forøger kroppens evne til at helbrede sig selv.
Healing løsner op for blokeret energi.
Healing hjælper kroppen med at rense ud af affaldsstoffer.
Healing fremmer selvudvikling.
Healing fremmer afslapning og løsner op for følelser.
Healing kan, med fordel, kombineres med andre behandlingsformer, da den renser ud giver kroppen et naturligt overskud.