DanskDeutsch
Share |
Klinik Sund Kiskelund

Tensegrity



En behandling med tensegrity er ideel til at løsne spændinger i musklerne, smerter i leddene og stivhed i bevægelserne. Tensegrity giver dig en fornemmelse af velvære, en forøgelse af fleksibilitet og en fornyelse i hele muskel-skelet-systemet.

Tensegrity er en blid, behagelig og omfattende åbning af alle led i din krop.

Hvis vi bliver udsat for et trauma fra et fald, et slag, et følelsesmæssigt chok eller en alt for hurtig bevægelse (piskesmæld), vil det bevæge sig som en bølge gennem kroppen.

Et trauma kan komme ind i kroppen et sted, og sætte sig fast et andet sted. Chokbølgen bevæger sig gennem et led, hvis leddet er afslappet. Men hvis leddet er fastlåst, kan bølgen ikke gå videre, og al den indkommende kraft sætter sig i det allerede overbelastede led. På denne måde vil alle livets belastninger ophobe sig de 4-5 steder, hvor vi har fået vore første fastlåsninger.
Når vi bevæger kroppen, skal der være et naturligt "flow" i bevægelserne. Men "flowet" bliver afbrudt, når det støder på en af disse forhindringer.

Som ung lægger man ikke meget mærke til disse steder med opsamlede spændinger. Når man bliver ældre, mærker man ofte smerterne og stivheden. Når man bliver gammel, trækker disse steder sig sammen, og man synker sammen, bliver krumrygget, foroverbøjet, halter lidt og får vejrtrækningsbesvær. Det kan være svært at gå og man kan have svært ved at holde balancen.